Restefætter Sweater - Voksen (dansk)
Restefætter Sweater - Voksen (dansk)
Share
HUSK at downloade og gemme dine købte PDF filer med det samme,da linket udløber efter 72 timer.
Reste fætter Sweater er en simpel klassisk oversize raglan model. Den strikkes oppefra og ned og med vendpinde i starten af arbejdet for et bedre fit. Modellen kan strikkes i både en lang eller cropped udgave, med korte eller lange ærmer. Det er blot fantasien der sætter grænser for garnkombinationer og udtrykket i denne.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (XXL) 3XL
Svarer til brystmål på ca:
80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm
Brystmål på den færdige sweater:
ca 107 (110) 117 (120) 124 (130) 134 cm - inkl. positiv ease ca. 25-30 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 6 & 7 mm
Strikkefasthed:
12 masker & 17 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik på p 7 mm
Garnmængde og forslag:
Det er jo meningen du skal strikke med dine garnrester, og det handler derfor om at prøve at finde alle mulige slags kvaliteter og sætte dem sammen på kryds og tværs. Et tip kan dog være at de garntyper der typisk strikkes på p 3-5 strikker du 2 tråde sammen. Eksempelvis mohair og merino af den ene eller den anden type. De lidt mere chunky garn typer som strikkes på p 6-9 strikkes alene. Du bruger den samme pinde str. hele vejen igennem, så alt efter hvordan du sætter garnet sammen, vil maskebilledet se forskelligt ud. Altså noget mere luftigt end andet.
Der går ca. 350 (400) 400 (450) 450 (500) 500 g til den lange model.