Uhlala Knitwear
Love Slub Sweater - Voksen (dansk)
Love Slub Sweater - Voksen (dansk)
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Share
Loveslub Sweater er en model med forskellige indtagninger og udtagninger, der giver et rigtig fint, feminint og oversize fit. Den er strikket oppefra og ned, med 2 tråde holdt sammen. Du starter med at strikke den fyldige krave rundt i Dbl. rib, for derefter at strikke frem og tilbage imens du strikker de første udtagninger, samt forhøjer nakken med teknikken German Short Rows (vendepinde). Når nakken er forhøjet, sættes frontmaskerne på hold, imens du strikker første del af ryggen frem og tilbage i glatstrik. Du tager ligeledes masker ud i begge sider undervejs. Når du er færdig med rygdelen, sættes maskerne på hold, og samme procedure gentages med frontmaskerne. Når alle udtagninger på ryg- og fronten er strikket, samles arbejdet igen, og strikkes rundt indtil ønsket længde. Når kroppen er strikket færdig, samles der masker op til ærmer, der strikkes rundt i glatstrik, samtidig med der tages masker ind langs underarmen for et mere smalt fit.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (XXL) 3XL
Svarer til et brystmål på:
80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm
Brystmål:
ca. 100 (108) 112 (115) 122 (126) 130 cm
inkl. positive ease ca. 10-20 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 7 & 8 mm
Strikkefasthed:
11 masker & 16 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 8 mm
Garnmængde og forslag:
1 tråd Chunky Mohair
78% Kid Mohair, 13% Merino & 9% Nylon // 200 m = 100 g
250 (275) 300 (300) 325 (400) 400 g
Holdt sammen med:
1 tråd Slubyarn
90% Superwash Merino 10% nylon // 400 m = 100 g
150 (175) 200 (200) 200 (225) 225 g







