Uhlala Knitwear
Flashdance Cardigan - Voksen (dansk)
Flashdance Cardigan - Voksen (dansk)
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Share
HUSK at downloade og gemme dine købte PDF filer med det samme,da linket udløber efter 72 timer.
Flashdance Cardigan er en oversize, luftig og cropped model med en ombukket halskant. Den strikkes oppefra og ned ved at lave raglanudtagninger undervejs. Cardiganens bærestykke og krop strikkes frem og tilbage, hvorimod ærmerne strikkes rundt. Jeg har valgt at forhøje nakken for et bedre fit ved hjælp af vendepinde. Jeg bruger teknikken German short rows. Når alle udtagningerne er strikket, sættes ærmemaskerne på hold, imens resten af kroppen strikkes. Når kroppen er færdig, sættes ærmemaskerne tilbage på din rundpind og strikkes færdige hver for sig. Ærmerne strikkes som nævnt rundt i glatstrik, og kan selvfølgelig strikkes med og uden striber. Rib kanten langs kanten foran strikkes samtidig med kroppen. Cardiganen er ikke ment til at skulle knappes, men bare stå åben. Ønsker du, at den skal knappes, kan du med fordel sætte trykknapper i til sidst eller sy knaphuller i den færdige ribkant ved hjælp af knaphulssting.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (XXL) 3XL
Svarer til brystmål på:
80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm
Brystmål:
ca. 123 (127) 131 (135) 143 (147) 151 cm - inkl. positive ease ca. 25-30 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 5 mm, 6 mm, & 8 mm (80 cm)
Garnmængde og forslag:
1 tråd Håndfarvet Chunky Mohair fra Handdyed.dk,
Hillyarn, Painters Yarn eller Fibergalore
78 % kid mohair, 13 % merino og 9 % nylon // 200 m = 100 g
300 (300) 300 (300) 300 (400) 400 g
Ønsker du striber skal du enten have en ekstra farve, eller bruge dine mohair rester.
Strikkefasthed:
10 masker & 16 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 8 mm




