HUSK at downloade og gemme dine købte PDF filer med det samme,da linket udløber efter 72 timer.
Opskrift:
Flaming Flamingo Cardigan er en oversize vamset cardigan, strikket med en enkel tråd chunky mohair på store pinde. Den strikkes oppefra og ned, med klassiske raglan udtagninger. For et bedre fit, strikkes der vendepinde i starten af arbejdet. De fine striber strikkes ved, at skifte garnet ud med en enkelt tråd DK Weight merino/alpaca og der strikkes skiftevis 1 omg ret, 1 omgang vrang over 4 omg. Modellen er som mange af min cardigans cropped, men kan selvfølgelig forlænges om nødvendigt. Ærmerne har lidt ekstra længde og brede ribkanter for at de får et lidt hyggeligt look.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) 3XL
Svarer til et brystmål på ca: 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm
Brystmål ca. 105 (109) 113 (121) 129 (133) 137 cm inkl. positive ease ca. 5-15 cm
Vejledende pinde: Rundpind 6 mm & 8 mm
Strikkefasthed: 10 masker & 13 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 8 mm
Garnmængde og forslag KORT model: 1 tråd Den behårede // Handdyed.dk 78 % kid mohair, 13 % merino & 9 % nylon // 200 m = 100 g 200 (200) 300 (300) 300 (400) 400 g
Til rillestrik: 1 tråd Bløde småfede // Handdyed.dk 80% baby alpaca & 20% silke // 166 m = 100 g 50 (50) 50 (75) 75 (75) 75 g
Garnmængde og forslag LANG model: 1 tråd Chunky Mohair fra Painters Yarn 78% kid mohair, 13% merino & 9% nylon // 200 m = 100 g 450 (450) 500 (500) 500 (550) 550 g
Til rillestrik: 2 tråde Merino Singles fra Painters Yarn 100% sw merino 1 ply // 366 m = 100 g 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100 g