Embrace Me cardigan - Voksen (dansk)
Embrace Me cardigan - Voksen (dansk)
Share
HUSK at downloade og gemme dine købte PDF filer med det samme,da linket udløber efter 72 timer.
Embrace me Cardigan er en lettere oversize, fluffy og cropped cardigan. Den er prydet med fine detaljer som lange masker, popcorn og vrangsekvenser. Den strikkes oppefra og ned, frem og tilbage med en enkelt tråd mega mohair på pind 7 mm. For at få et bedre fit, er nakken forhøjet ved hjælp af vendepinde (german short rows). Efter vendepinde, strikkes der efter et mønsterdiagram (et til krop og et til ærmer), samtidig med at du fortsat tager masker ud omkring skuldrene på alle ret pinde. Når alle udtagninger er strikket, sættes ærmerne på hold kroppen strikkes færdigt. Fra start til slut strikkes der rib- og kantmasker i både start- og slutning af alle pinde. Ærmerne sættes herefter tilbage på din rundpind, og strikkes færdige efter diagrammet, hvor du slap. Jeg har valgt at lukke både ærmer og krop af med italiensk aflukning, da jeg synes det giver et fint og elastisk resultat, men du kan selvfølgelig lukke af med den metode du fortrækker.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (XXL) 3XL
Svarer til et brystmål på ca:
80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm
Brystmål:
ca. 97 (101) 109 (112) 124 (127) 134 cm
inkl. positive ease ca. 5-15 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 5 mm & 7 mm (80 cm)
Garnmængde og forslag:
1 tråd Mega Mohair fra Ladybug yarn
78% Mohair, 13% Merino & 9% Nylon 200 m = 100 g
300 (300) 400 (400) 450 (450) 450 g
Alternativ:
1 tråd Fashion Mohair Merino Chunky fra Rico handknitting
78% Mohair, 13% Merino & 9% Nylon 100 m = 50 g
300 (300) 400 (400) 450 (450) 450 g
Strikkefasthed:
12 masker & 18 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 7 mm