Checkpoint Sweater - Voksen (dansk)
Checkpoint Sweater - Voksen (dansk)
Share
HUSK at downloade og gemme dine købte PDF filer med det samme,da linket udløber efter 72 timer.
Checkpoint Sweater er en lettere feminin sweater med et fint mønster i forskudt dobbelt rib. Den har et lettere oversize fit, ballonærmer, og enkeltrib i halskanten, på ærmer og som afslutningen på kroppen. Den strikkes oppefra og ned med 2 tråde holdt sammen, og er monteringsfri. Jeg har valgt at forhøje nakken for et bedre fit, ved hjælp at vendepinde, og teknikken German Short Rows. Det er en klassisk raglan sweater, hvor der tages masker ud på hver 2 omgang omkring skulderen. Når alle udtagningerne er strikket, sættes ærmemaskerne på hold, imens kroppen strikkes færdig. Derefter sættes ærmerne tilbage på en rundpind og strikkes færdige hver for sig. Jeg lukker oftest af med italiensk aflukning, da jeg synes det giver et rigtig fint og elastisk resultat. Men den kan selvfølgelig lukkes af på normal vis.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (XXL) 3XL
Svarer til et brystmål på:
80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm
Brystmål:
ca. 98 (102) 105 (111) 117 (120) 126 cm - inkl. positive ease ca. 5-10 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 4,5 mm & 7 mm
Strikkefasthed:
13 masker & 20 pinde = 10 x 10 cm i mønsterstrik på pind 7 mm med de 2 tråde holdt sammen
Garnmængde og forslag:
1 tråd Tweedy DK Yarn fra Hedgehog fibres
50% Falkland Merino Wool, 37.5% Recycled wool & 12.5% our Thread waste // 230 m = 100 g
300 (300) 350 (350) 400 (450) 450 g
Holdt sammen med:
1 tråd Kid Silk 5 fra Gepard Garn
75% Super Kid Mohair & 25% Silk // 125 m = 25 g
125 (150) 175 (200) 200 (225) 250 g